“Det er naturligvis logik for blondiner, men jeg bliver nød til at sige: Jo dårligere forrentning af pensionsformuen, jo mere skal vi spare op.” Line K, i rollen som økonomi-blondine

Det gode ved en pensionsopsparing er at vi har dejligt mange år til at lave den! Og renters rente er vores ridder på den hvide hest i den henseende!

YNGELPLEJE-SPØRGSMÅL TIL PENSIONSFORMUEN :

• Hvad er forrentningen? – kan det gøres bedre?
• Hvad er omkostningerne? – kan det fås billigere?
• Hvad er risikoen? – hvad er risikovilligheden?

Det er ret simplet at gå ind på den glimrende website faktaompension.dk og sammenligne pensionsselskaberne priser og afkast. Man kan se at de bedste selskaber forrenter med ca. 9% og de ringeste med ca. 2% (2016). Der er ikke nogen garanti for at det kommer til at gå på helt samme måde næste år. Men alligevel.

Der er målt på afkastet for en markedsrentepension for en 45-årig med middel risikoprofil. Man skal være bevidst om at vil man have sikkerhed – så koster det. Fx. har der været produkter med “afkastgaranti”, og det var med garanti et meget lille afkast:-)

Man kan også se at det her med at forrente gysserne er forskelligt over tid – de kalder det “økonomiske cycler”. Vi andre kalder det “at nogen gange går det bedre end andre”. TV2 har en artikel “Se hvor godt dine pensionspenge klarede sig i 2016” som beskriver at de afkast pensionsselskaberne genererer lige i disse år, bliver lavere og lavere.

FÅ SELV DIN PENSIONSFORMUE TIL AT YNGLE!

At en konto er en “pension” vil sige at du har en aftale med en bank om at lige nøjagtigt denne konto er din pension – lad os for eksemplet skyld sige en rate-pension.

Det betyder at når du sætter penge ind på den, så kan du trække beløbet fra i skat. Og du kan ikke hæve pengene før tid (Det kan du, men det er piv dyrt og ikke noget for ordentlige blondiner). Desuden er der lagerbeskatning på – dvs. du betaler 15,2% af renter af afkastet hvert år, som bliver trukket fra kontoen. Det kan virke urimeligt, men det er meget billigere end hvis det var en almindelig konto (som man kalder “frie midler”).

Det er banken og skat der sørger for at alle ved, at dette er en rate-pension og hvilke regler der er på den. Fx. er det afhængig af oprettelsestidspunktet hvornår den bliver frigivet, og du kan hæve pengene. Læs om det fx. her på Nordnet.

Derfra er det som en almindeligt depot. Og med et “almineligt depot” mener jeg en bankkonto du har netbank adgang til, og hvor du kan “veksle” kontanterne til aktier, obligationer og investeringsfonde. Så herfra er det bare at gå i gang. Men lad være med at tabe dine penge, for det er med risiko! Hvis du vil i gang med aktiedepot, vil jeg anbefale dig at starte med at læse her.