GAMBLING

Jeg er stor fan af programmet Luksusfælden. Ikke at jeg er stolt af det, det er lidt som at pille i et sår, man bør ikke, men det føøøøles nu så godt. At se nogen der roder, får ryddet op og ud og kan begynde på en frisk og… jeg kan føle mig smækker-lækker selvfed, fordi jeg ikke har den slags problemer…

Et “godt” afsnit var et par, som fortalte at når de manglede penge sidst på måneden, så spillede han lidt på Lynlotto, og så tjente han lidt, så der var til regningerne.

”Spil er sådan en slags ekstra-skat for folk, der ikke kan matematik”.

Det ville jo være absolut fantastisk, hvis det altså havde forholdt sig sådan. Ved nærmere fintælling, måtte parret erkende, at det var det rene underskud.

Jeg bliver sådan lidt…”hvad skal man gøre ved sådan noget” og må gå i tænkeboks...